FLYT DIG

Har konkurrenterne for alvor skruet bissen på og er blevet lige lovligt tunge at danse med? Så flyt dig.

Træd et skridt til siden og vælg en anden vej. Flyt dig og din virksomhed i kundernes bevidsthed med nye indfaldsvinkler og anderledes formidling i din markedsføring.

I Havnehuset Kolding har vi samlet kompetencerne til et godt og slagkraftigt team med mange års erfaring fra reklamebranchen og webudvikling.

Vi hjælper med at udarbejde sælgende markedsføring via udvikling af websites, brochurer, annoncer, sociale medier, messeaktiviteter – kort sagt alle de åbne kanaler ud til kunderne.

KÆRLIGHED TIL SALG

Markedsføring og salg er et håndværk.

Værktøjerne er psykologi, kommunikation og eksponering – resultatet er opmærksomhed, tillid og salg.

Hos SETOFF arbejder vi med stor kærlighed til salg – og til den naturlige forudsætning for salget: markedsføring. Selv de allerbedste ideer sælger ikke sig selv, de skal kommunikeres, så de får accept og fæstnes i kundernes bevidsthed og dermed får en plads i markedet. Plant en tanke i kundernes hoved, se den gro – og få varen over disken.

VARM LUFT HOLDER INGEN LØFTER

SoMe Awareness, Corporate Branding, Blue Ocean – begreberne er mange og indbydende, og de kan dække over ganske gode tiltag. Men markedsføring er en disciplin, der kræver mere end blot et enkelt virkemiddel, fordi det er i det kontinuerlige samspil mellem dem, den største og vedblivende effekt opnås.

Så ja, brug da Facebook, hvis det virker eller sponsér et fodboldhold, hvis dét giver mening for jer, men lad det ikke stå alene.

Vi arbejder som andre gode håndværkere med en rent praktisk tilgang: Hvordan er kundens situation og ønsker, hvilke mekanismer fungerer og hvilke elementer fra værktøjskassen kan bruges.

I samarbejdet med kunden opstår så blandingen af kreativitet, timing, overblik, humor, ihærdighed og alle de andre fine menneskelige kvaliteter, vi og kunderne i fællesskab kan frembringe – og som løfter kendskab, kundskab og salg.

SETOFF Marketing
Sdr. Havnegade 34
DK-6000 Kolding

+45 7550 0070

+45 2061 6703 (Johannes)
+45 2987 7053 (Jesper)

mail@setoff.dk